Vintage 2008 er Dom Pérignons længe ventede årgang af vintage-champagne, som her er aftappet i en limited edition collector’s item.
Vintage-champagne er synonym med Dom Pérignon. Champagnen fremstilles udelukkende af høsten fra et enkelt år og kun i de år, hvor høsten har haft de bedste betingelser. Dom Pérignon frigiver derfor kun en årgang, hvis champagnens modning tillader det. Vintage 2008 er et eksempel på en champagne, der har ladet vente på sig. ”Vintage 2008 er et mirakel. Høsten i 2008 var udfordret af gråvejr og regn. Først i september klarede himlen op og gav de rette betingelser. På samme måde som det gode vejr lod vente på sig, har Vintage 2008 ladet vente på sig, men viser nu den modenhed, der skal til for at udstråle Dom Pérignon vintage,” siger Richard Geoffroy, kældermester hos Dom Pérignon. Smagsnoterne i Vintage 2008 er kendetegnet ved et miks af hvide blomster, citrus og stenfrugter, som komplimenteres af en friskhed fra anisfrø og knust mynte. Afrundingen er karakteriseret af krydrede, træagtige og ristede aromaer. Sidste vintage-champagne fra Richard Geoffroys hånd Vintage 2008 er en hyldest til kældermester Richard Geoffroy. Den er nemlig sidste årgang fra kældermesterens hånd, da han træder af som kældermester hos Dom Pérignon efter hele 28 år. Richard Geoffrey er kendt for sine høje ambitioner og sin kreativitet. I sin tid hos Dom Pérignon har han stået bag flere limited edition vintage-lanceringer med kendte kunstnere og gastronomiske samarbejder med stjernekokke som Alain Ducasse, Ferran Adrià og Jean- François Piège.
Når Richard Geoffrey takker af som kældermester giver han arven videre til sin kollega, Vincent Chaperon, der ikke er et nyt ansigt hos Dom Pérignon. Med sine 13 års erfaring og følgeskab med Richard Geoffroy har de to taget ved lære af hinandens ideer og idealer gennem årene. Vincent Chaperon har deklareret fire vintage-frigivelser, herunder 2005, 2006, 2009 og senest 2008. Vintage 2008 er lanceret i et begrænset parti i denne limited ’Legacy Chef de Cave’ edition, som er signeret af Richard Geoffroy og er markeret med ”legacy edition” samt gyldne detaljer på flaskens etiket og hals.